Hjemmeside for John Damm Sørensen
e-mail: john (at) hovedpuden.dk
 
 
Her skriver jeg lidt om mig selv, og om hvad jeg gennem tiden har foretaget mig af forskellige aktiviteter.

En stor del af min fritid går med mine aktiviteter som redaktør af netmediet Gladsaxen . Jeg bruger også en del fritid på at lave slægtsforskning, dels alene dels med min søster Elin. I den forbindelse prøver jeg efter bedste evne, at hjælpe på DIS-Danmark med tydning af kirkebøger og folketællinger.

Jeg er også aktiv på andre områder og skriver mange læserbreve, som det af og til lykkes at få optaget i dagbladene, som f.eks.disse fra Dagbladet Information 1, 2, 3, 4 og Dagbladet Politiken 1. Se denne artikel fra Politiken om mig som kratlusker eller denne om den trynede bureaukrat i Information om et lille intermezzo med en medarbejder i Naturklagenævnet.
I 2005 havde jeg denne efterlysning på Politikens bagside. Jeg efterlyste en familie på Nellikevej et sted i landet. Familien havde tab et flashcard med nogle billeder, som min søn fandt i Canazei.
Jeg fik ikke nogen reaktioner på indlægget i Politiken.
Prøv selv at finde Nellikevej på Google maps.

Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har deltaget i, så har den røde tråd været forsvaret af den svage part.
Den indstilling til livet, har givet mig mange positive tilkendegivelser fra folk, som jeg på den ene aller anden måde har hjulpet. Listen af sager, som jeg ikke har kunnet lade være med at involvere mig i er ganske lang.
Denne indblanding har udover at resultere i positive tilkendegivelser fra dem, der følte sig fastlåst, også givet nogle ubehagelige oplevelser.

Til den mere underholdende side hører et voldsomt verbalt og skriftligt angreb på mig fra Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen, som jeg havde stiftet bekendskab med gennem mit aktive virke i lokalpolitk i Gladsaxe, mens han endnu var daglig leder af den kommunalt drevne lokalradio Radiogladsaxe.

Til de yderst alvorlige oplevelser som konsekvens af mine offentlige aktiviteter hører de trusler, som jeg og min familie blev udsat for. Truslerne blev først fremsat skriftligt og et år senere fulgt op med telefonisk trussel om at "komme på en lille køretur". Denne sag blev fulgt op med anmeldelse til politiet, der viste sig yderst fodslæbende. Årsagen til dette fodslæb skulle senere vise sig at være, at oplysningerne i trusselsbrevet om mit personnummer med stor sandsynlighed stammede fra politiets egne rækker, og man havde fra politiets og statsadvokaturets side stor ulyst til at se politiet kædet så tæt sammen med trusler mod personer, der udelukkende udnyttede deres demokratiske rettigheder gennem skrift og tale.

Min slægtsforskning kan følges disse sider. Her har jeg forsøgt med tydning af nogle indberetninger om vanskelige fødsler i Røgen og Sporup Sogne i perioden 1805-1812.
Min arbejde med slægtsforskning har skaffet mig kontakt med fjerne medlemmer af min slægt, som er efterkommere af folk, der har udvandret til USA.

Mine mere politisk betonede aktviteter kan følges på Gladsaxelistens hjemmeside og på Åbenhedskomitéens hjemmeside.


Sagen BILKA i Horsens fik mig til at undersøge, om Naturklagenævnet havde behandlet den oprindelige klage korrekt. Min gennemgang af klagen viste, at der i virkeligheden ikke var nogen sag. Den lokalplan, som dannede grundlag for striden, var ikke tilvejebragt efter gældende regler, og burde derfor være erklæret ugyldig.
Det forsøgte jeg via det lokale tilsynsråd, Miljøministeriet og Folketingets Ombudsmand. Læs om sagen om Horsens Kommunes lokalplan 93.


Som politisk aktiv i Gladsaxe Kommune har en af største sager, som varede næsten 10 år, været sagen om opførelse af Aldershvile Planteskoles 1600 m2 store glashus i et fredet område op til Bagsværd Sø. Jeg har lavet en beskrivelse af sagen.


På Rigsarkivet har jeg  fundet forskellige oplysninger om Københavns Befæstning. Det hele begyndte med en efterforskning af en forlængelse af Lyngbyfortets kloak under 1. verdenskrig. Det viste sig, at forlængelsen var nødvendig, fordi fortet havde forurenet en mindre sø Gladsaxe Kommune, som måtte tømmes og renses for slam. Det er nok den første større sag om forurening i Gladsaxe Kommune.

Jeg har også fundet betjeningsvejledninger til det oversvømmelsesanlæg, som man etablerede i perioden sidst i 1880'erne. Formålet med anlægget var at oversvømme et område fra Lyngby til Klampenborg i bassiner bag dertil indrettede dæmninger.
Vandet skaffede man fra Furesøen. Hvis iværksættelse af oversvømmelsen skulle blive nødvendig, ville man bruge så meget vand, at Furesøens vandstand ville blive sænket med 1,2 meter. Nogle af mine fund i Rigsarkivet er beskrevet her. Siden er meget lang, og der en links i bunden af siden.

På Rigsarkivet har jeg også fundet en beskrivelse af Bagsværdfortet. Dette fort var sammen med Gladsaxefortet det sidst opførte fort i Københavns landbefæstning. Det opførtes i 1892-1893. Disse to forter udmærker sig ved formodentligt at være de første danske forsvarsværker, hvor der anvendes armeret beton (Monier-konstruktion eller jernbeton) i konstruktionen. I Bagsværdfortet drejer det sig om jernarmerede betonlag i dækket og i etageadskillelsen, hvorimod der i Gladsaxefortet udelukkende blev anvendt jernarmede betonlag i etageadskillelsen. I Bagsværdfortet blev disse arbejder udført af arkitekt Emanuel Jensen, der i oktober 1891 i Den tekniske Forening havde holdt et foredrag om indførelse af Monier-kontruktion i byggeriet i Danmark. Forinden man besluttede, at anvende jernarmeret beton i byggeriet, udførte man i 1892 nogle sprængningsforsøg, som er beskrevet i denne rapport. Kontrakten med arkitekt Emanuel Jensen kan læses her.
Jeg var i lang tid overbevist om, at kaptajn Rambusch, der ledede byggeriet af fortet, havde været til stede under Emanuel Jensens foredrag. Det har jeg siden fået bekræftet via de dagbøger, kaptajn Rambusch efterlod sig, og som nu findes på Rigsarkivet.
Tegningerne over Bagsværdfortet, der blev anvendt ved licitationen i 1892, kan findes her, her, her og her .

Den nu hedengange Radiogladsaxe havde tradition for at lave aprilsnar 1. april. I 2004 blev jeg "offer", hvilket fik en del af mine lokale modstandere til at få krydderen galt i halsen. Selv fandt jeg spøgen ganske underholdende.


2 gange gratis til koncert med The Rolling Stones.
Da The Rolling Stones gav koncert i Aarhus 4. oktober 1973 var det med to koncerter i Vejlby-Riiskov Hallen. Sammen med nogle af mine kollegiekammerater overværede vi begge koncerter uden at betale for entre. Hvordan det hænger sammen, at vi kunne komme ind til begge koncerter uden at betale, skyldes, at vi var en lille flok yderst charmerende unge mennesker, der have indyndet sig hos udsmiderne/kontrollørerne. Forhistorien er den, at vi alle boede på KFUMs kollegium på Klostertorvet i Aarhus, og i Aarhus Festuge var der dengang uden for vores dør det, vi kaldte tyrolerteltet, hvor Harmoniorkesteret TONICA, hver aften underholdt med tyrolermusik.
Arrangementet var utrolig populært, og der var altid en lang kø ved indgangen. Med vores charme lykkedes det os at overtale kontrollørerne ved bagudgangen i teltet, at så snart folk blev lukket ind ad hoveindgangen, kunne vi snige os ind på vores faste pladser via bagudgangen. Det synes vi egentlig var ganske kækt, og det samme syntes kontrollørerne åbenbart, for da vi en aften fortalte, at vi alle skulle til koncert med The Rolling Stones, så de på hinanden og blev enige om, at de da vist skulle være kontollører ved koncerten. Vi fik at vide, at vi bare skulle komme, så skulle vi nok komme ind uden at betale entre.
Vi var ikke helt sikre på, at arrangementet med gratis adgang til koncerten ville lykkes, derfor købte vi alligevel billetter. Ved indgangen til koncerten mødte vi så vores kontrollører fra tyrolerteltet på Klostertorv, og de blev noget fortørnede over at se os komme anstigende med biletter. Af en eller grund var det mig, der havde alle billetterne, så den ene kontrollør førte mig håndfast hen til billethullet og forklarede, at mine kammerater fra Frederikshavn havde brændt mig af, hvorfor han mente, at jeg skulle have mine penge tilbage. Det lykkedes, og vi kom alle gratis til koncert.
Da The Rolling Stones som sagt gav to koncerter i rap, syntes vi da, at vi også skulle have den anden med, og det var kontrollørerne med på, så den koncert betalte vi heller ikke entre til.
The Rollings Stones spillede enormt højt og akustikken var langt fra perfekt, derfor var vi næsten døve, da vi senere dukkede op på diskoteket La Belle Epoque i hotel Atlantic inde i Aarhus. Vi kunne næsten ikke høre musikken, der ellers var kendt for at være meget høj.
Mange år senere havde jeg den fornøjelse, at kunne sende en rettelse til Politikens Rockleksikon, der kun havde den ene koncert på listen over koncerter med The Rolling Stones, idet jeg kunne henvise til overstående.