Hjemmeside for John Damm Sørensen
e-mail: john (at) hovedpuden.dk
 
 
Her skriver jeg lidt om mig selv, og om hvad jeg gennem tiden har foretaget mig af forskellige aktiviteter.

En stor del af min fritid går med mine aktiviteter som medlem af bestyrelserne i DN i Gladsaxe . Jeg bruger også en del fritid på at lave slægtsforskning, dels alene dels med min søster Elin. I den forbindelse prøver jeg efter bedste evne, at hjælpe på DIS-Danmark med tydning af kirkebøger og folketællinger.

Jeg er også aktiv på andre områder og skriver mange læserbreve, som det af og til lykkes at få optaget i dagbladene, som f.eks.disse fra Dagbladet Information 1, 2, 3, 4 og Dagbladet Politiken 1. Se denne artikel fra Politiken om mig som kratlusker eller denne om den trynede bureaukrat i Information om et lille intermezzo med en medarbejder i Naturklagenævnet.
I 2005 havde jeg denne efterlysning på Politikens bagside. Jeg efterlyste en familie på Nellikevej et sted i landet. Familien havde tab et flashcard med nogle billeder, som min søn fandt i Canazei.

Når jeg ser tilbage på, hvad jeg har deltaget i, så har den røde tråd været forsvaret af den svage part.
Den indstilling til livet, har givet mig mange positive tilkendegivelser fra folk, som jeg på den ene aller anden måde har hjulpet. Listen af sager, som jeg ikke har kunnet lade være med at involvere mig i er ganske lang.
Denne indblanding har udover at resultere i positive tilkendegivelser fra dem, der følte sig fastlåst, også givet nogle ubehagelige oplevelser.

Til den mere underholdende side hører et voldsomt verbalt og skriftligt angreb på mig fra Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen, som jeg havde stiftet bekendskab med gennem mit aktive virke i lokalpolitk i Gladsaxe, mens han endnu var daglig leder af den kommunalt drevne lokalradio Radiogladsaxe.

Til de yderst alvorlige oplevelser som konsekvens af mine offentlige aktiviteter hører de trusler, som jeg og min familie blev udsat for. Truslerne blev først fremsat skriftligt og et år senere fulgt op med telefonisk trussel om at "komme på en lille køretur". Denne sag blev fulgt op med anmeldelse til politiet, der viste sig yderst fodslæbende. Årsagen til dette fodslæb skulle senere vise sig at være, at oplysningerne i trusselsbrevet om mit personnummer med stor sandsynlighed stammede fra politiets egne rækker, og man havde fra politiets og statsadvokaturets side stor ulyst til at se politiet kædet så tæt sammen med trusler mod personer, der udelukkende udnyttede deres demokratiske rettigheder gennem skrift og tale.

Min slægtsforskning kan følges disse sider. Her har jeg forsøgt med tydning af nogle indberetninger om vanskelige fødsler i Røgen og Sporup Sogne i perioden 1805-1812.
Min arbejde med slægtsforskning har skaffet mig kontakt med fjerne medlemmer af min slægt, som er efterkommere af folk, der har udvandret til USA.

Mine mere politisk betonede aktviteter kan følges på Gladsaxelistens hjemmeside og på Åbenhedskomitéens hjemmeside.

Sagen BILKA i Horsens fik mig til at undersøge, om Naturklagenævnet havde behandlet den oprindelige klage korrekt. Min gennemgang af klagen viste, at der i virkeligheden ikke var nogen sag. Den lokalplan, som dannede grundlag for striden, var ikke tilvejebragt efter gældende regler, og burde derfor være erklæret ugyldig.
Det forsøgte jeg via det lokale tilsynsråd, Miljøministeriet og Folketingets Ombudsmand. Læs om sagen om Horsens Kommunes lokalplan 93.

Som politisk aktiv i Gladsaxe Kommune har en af største sager, som varede næsten 10 år, været sagen om opførelse af Aldershvile Planteskoles 1600 m2 store glashus i et fredet område op til Bagsværd Sø. Jeg har lavet en beskrivelse af sagen.

På Rigsarkivet har jeg  fundet forskellige oplysninger om Københavns Befæstning. Det hele begyndte med en efterforskning af en forlængelse af Lyngbyfortets kloak under 1. verdenskrig. Det viste sig, at forlængelsen var nødvendig, fordi fortet havde forurenet en mindre sø Gladsaxe Kommune, som måtte tømmes og renses for slam. Det er nok den første større sag om forurening i Gladsaxe Kommune.

Jeg har også fundet betjeningsvejledninger til det oversvømmelsesanlæg, som man etablerede i perioden sidst i 1880'erne. Formålet med anlægget var at oversvømme et område fra Lyngby til Klampenborg i bassiner bag dertil indrettede dæmninger.
Vandet skaffede man fra Furesøen. Hvis iværksættelse af oversvømmelsen skulle blive nødvendig, ville man bruge så meget vand, at Furesøens vandstand ville blive sænket med 1,2 meter. Nogle af mine fund i Rigsarkivet er beskrevet her. Siden er meget lang, og der en links i bunden af siden.

På Rigsarkivet har jeg også fundet en beskrivelse af Bagsværdfortet. Dette fort var sammen med Gladsaxefortet det sidst opførte fort i Købenahvns landbefæstning. Det opførtes i 1892-1893. Disse to forter udmærker sig ved formodentligt at være de første danske forsvarsværker, hvor der anvendes armeret beton (Monier-konstruktion eller jernbeton) i konstruktionen. I Bagsværdfortet drejer det sig om jernarmerede betonlag i dækket og i etageadskillelsen, hvorimod der i Gladsaxefortet udelukkende blev anvendt jernarmede betonlag i etageadskillelsen. I Bagsværdfortet blev disse arbejder udført af arkitekt Emanuel Jensen, der i 1890 i Ingeniørforeningen havde holdt et foredrag om indførelse af Monier-kontruktion i byggeriet i Danmark. Forinden man besluttede, at anvende jernarmeret beton i byggeriet, udførte man i 1892 nogle sprængningsforsøg, som er beskrevet i denne rapport. Kontrakten med arkitekt Emanuel Jensen kan læses her.
Tegningerne over Bagsværdfortet, der blev anvendt ved licitationen i 1892, kan findes her, her, her og her .
Den nu hedengange Radiogladsaxe havde tradition for at lave aprilsnar 1. april. I 2004 blev jeg "offer", hvilket fik en del af mine lokale modstandere til at få krydderen galt i halsen. Selv fandt jeg spøgen ganske underholdende.